
🍽️BBQ kyllingespyd med pasta salat
Denne ret med BBQ kyllingespyd med pasta salat er perfekt til travle hverdage, hvor det gerne må være nemt, men stadig smage af noget.
Jeg elsker især “byg selv” konceptet, fordi det gør det meget nemmere, når man har børn med forskellige præferencer. Nogle kan lide det helt simpelt, mens andre gerne vil have det hele med.
Det gør også, at man undgår madspild, fordi alle kun tager det, de rent faktisk spiser.
Samtidig er det en ret, der nemt kan varieres. Du kan skifte fyldet ud i pasta salaten alt efter hvad du har hjemme, og kyllingespyd kan marineres på mange forskellige måder.
Det er også en rigtig god ret, hvis man får gæster, fordi det ser indbydende ud og alle kan lave deres egen tallerken.
🥗 Byg selv pasta salat – idéer til fyld
Her er hvad vi brugte:
- Pasta (fusilli)
- Majs
- Gulerødder
- Salat
- Sorte oliven
- Tomat
- Tranebær
- Croutoner
- Ost i tern
- Peberfrugt
👉 Du kan selvfølgelig tilføje lige det, du har i køleskabet
🍗 BBQ kyllingespyd
Kyllingespyd er altid et hit!
Jeg marinerede kyllingen i BBQ sauce, som jeg har købt i SuperBrugsen, lige inden tilberedning.
Det er en nem og hurtig løsning, når det skal gå stærkt i hverdagen.
Jeg har linket til en lignende BBQ sauce i indlægget, så I nemt kan finde noget tilsvarende.
Selvom saucen dufter meget smokey, så smager den virkelig godt, når den er blevet tilberedt – og giver en lækker, grill-agtig smag.
Derefter skar jeg kyllingen i tern og satte dem på spyd. Jeg brugte træspyd, men metalspyd er også helt perfekte at bruge.
Kyllingespyddene blev tilberedt i airfryer ved 240 grader i ca. 5 minutter på hver side.
Grunden til den høje temperatur er, at jeg bruger en Ninja Airfryer 500E, som ofte kræver lidt højere varme og kortere tid sammenlignet med andre airfryers.
Det giver kyllingespyddene en lækker overflade, så de næsten får et grillmad-agtigt look.
De blev saftige indeni og fik en lækker, let sprød overflade fra BBQ marinaden. Det er en virkelig nem og hurtig måde at lave kylling på, især i en travl hverdag.
BBQ kyllingespyd med pasta salat er en perfekt kombination, hvor det varme og krydrede kød passer rigtig godt sammen med den friske og lette salat.
💡 Derfor er retten genial
- Nem hverdagsmad
- Børnevenlig
- Kan laves billigt
- God til rester
- Alle kan selv vælge
🥡 Tip – perfekt til madpakker
BBQ kyllingespyd med pasta salat er perfekt til madpakker dagen efter og en nem løsning i en travl hverdag.
Du kan nemt gemme resterne i køleskabet og bruge dem til en hurtig og mættende frokost. Pasta salaten kan spises kold, og BBQ kyllingespyddene smager stadig rigtig godt, både kolde og let opvarmede.
Denne ret er især god til børnenes madpakker, fordi man kan tilpasse indholdet efter hvad de bedst kan lide. Det gør det nemmere at sikre, at madpakken bliver spist.
BBQ kyllingespyd med pasta salat er også ideel til at undgå madspild, da rester nemt kan genbruges dagen efter uden at miste smag eller kvalitet.
Se flere af mine indlæg her Kamillayounghansen


